Piemonte i hjertet

Vores vineventyr

Det hele startede i påsken 2010. Vi havde besluttet os for at importere noget af det fantastiske vin, vi kendte fra Italien, og tog derfor på besøg hos fire vinbønder i Piemonte. Med besøgene fandt vi de første fem rødvine og to hvidvine til vores sortiment. De første vine kom fra Filiberto fra Cantina di Marchesi og Gianluca fra Cascina Garitina.

Det var vigtigt for os ikke bare at finde gode vine, men menneskerne bag dem. Vinbønder med passion, stolthed og respekt for de traditioner, der har præget området gennem generationer. Siden dengang er relationerne kun blevet stærkere.

De gode relationer

I dag anser vi Gianluca og hans familie som nære venner, og vi importerer stadig alle de oprindelige vine – dog i nyere årgange.
Og sådan er historien bag alle vores vine. Vi importerer vin, vi selv nyder og kun fra familier og cantina’er, vi synes om. For os er den personlige relation og historien bag vinen er lige så vigtig en del af den gode vin, som druen den er lavet på.